Stress og trivselspolitik. En præsentation.
Udvalgte overskrifter til brug for et kursus eller antistressprojekt, der skræddersyes i samarbejde – og i forhold til jeres behov.
A. Fysisk arbejdsmiljø.
De fysiske rammer er mere end sikkerhed, praktisk indretning og organisering. Der er i dag øget fokus på, at ikke kun støj, men også andre urolige sanseindtryk påvirker og stresser organismen. Betydningen af, at vi befinder os i harmoniske og æstetisk smukke omgivelser er dog noget underkendt i forhold til den viden, vi har om vores sanseindtryks indflydelse på nervesystemet, og hvordan sanseoplevelser kan stresse systemet eller skabe balance og veltilpashed. Tænk bare på, hvor afstressende et ophold i naturen kan være. Emnet omfatter undervisning i lys, musik og farvers betydning. Samt betydningen af en enkel, funktionelt og æstetisk indretning med rum for både afslapning og udfoldelse.
Indretningen skal understøtte aktiviteterne.
Indretningen skal være velegnet til de opgaver, der skal varetages. Det skal være praktisk indrettet, nemt at overskue og nemt at holde i orden og at rengøre..
B. Psykisk arbejdsmiljø.
Dette tema indeholder alle de områder, der totalt set kan bidrage til at skabe betingelser for medarbejderens fysiske og psykiske sundhed og balance.
Den enkelte medarbejder.
Dette område omhandler personaleomsorg på mange planer. F.eks. tiltag, der støtter personalets faglig og personlig udvikling. Formalisering af feedback, sparring og supervision. Massage, powernap, meditation.
Værdier: At den enkelte medarbejder kan udfolde og udvikle sine potentialer.
Det relationelle niveau. Den sunde arbejdsgruppe.
Organisationens kommunikationskultur og konfliktvaner.
De indbyrdes relationer. Forebyggelse af mobning, sladder, negativ stemning, magtmisbrug.
Opmærksomhed på samspillet i gruppen.
Værdier: Et åbent, trygt og autentisk samspil i gruppen. Commitment.
Stress ressourceperson. Stress repræsentant.
En repræsentant for trivsel, vækst og et sundt arbejdsmiljø. Antistress og trivselsbarometer.
C. Psykologiske niveau. Undervisning i – og opmærksomhed på de menneskelige og psykologiske faktorer, som har betydning for den enkeltes stresstærskel. Fysiologiske faktorer og det autonome nervesystems funktion i forbindelse med belastninger. (Kamp flugt reaktioner. )
Personlighed og livsindstilling.
Megen stress har rod i generelle personlighedsforhold. Det er almindelig kendt, at vores personlighedsstruktur kan medvirke til at skabe situationer, der udløser stress. Vores mentale indstilling, ubevidste vaner og handlemønstre kan fastholde os i uhensigtsmæssig adfærd og opgaveløsning. Præstationstvang, at holde orden og skabe kontrol gennem regler, kan udvikle sig til usmidighed og ufrihed. Perfektionisme og negative forventninger til os selv og omgivelserne, kan dræne energien og arbejdsglæden. Blot eksempler på områder, der kan forstærke kroppens oplevelse af, at der er fare på færde. Kroppens alarmberedskab aktiveres med risiko for latent stress til følge.
Der er mindre opmærksomhed på, hvordan gamle uløste konflikter eller erfaringer med ubehagelige oplevelser i sociale relationer, kan skabe angst og stress i vores møde med andre. Småtraumer ophobet gennem livet, og som kroppen ikke har glemt, kan aktiveres i pressede situationer.
Advarselssignalerne.
Hvad sker der i kroppen. Fysiologiske forandringer og det autonome nervesystems måde at fungere på.
Kriseberedskab – kriseplan. Sorg, krise plan.
D. Organisation. Strukturelle og administrative forhold.
Virksomhedens stresspolitik skal som minimum komme omkring.
Plan for at reducere stressfaktorer i organisationen.
Plan for trivselsfremmende faktorer.
Plan for løbende opfølgning
Hvordan opfanger vi signalerne i tide i organisationen?.
Hvordan bliver opmærksom på, hvis en enkelt medarbejder er ved at få stress eller mistrives?
Hvordan tager ledelsen tager sig af egen stress?
Det gælder om fortløbende at arbejde på helhed og balance i arbejdslivet
OBS. Ovennævnte præsentation er kraftigt reduceret i forhold til en fuldstændig projektbeskrivelse.
© Lianne Kirstine Ervolder