Relationsledelse – i et kybernetisk perspektiv

En organisations udvikling kan ses som en dynamisk proces, der er en funktion af medarbejderens individuelle udvikling.
Anna Fredenslund fra L.M.P. 4

Derfor er udvikling af medarbejderens relationskompetence et afgørende omdrejningspunkt for ”det gode arbejdsliv og udvikling af de menneskelige værdier”.

De nonspecifikke faktorer.
Fra undersøgelser af, hvilken effekt psykoterapi har og hvilke terapeutiske retninger, der giver den mest vellykket terapi, har det vist sig, at terapeutens personlighed og evne til at involvere sig følelsesmæssigt er den vigtigste faktor. Her spiller relationskompetence en alt afgørende rolle. ”Terapeutens personlighed og relationskompetence kan betragtes som det fornemmeste instrument i terapien.”

Ole Vedfelt. Ubevidst intelligens. Gyldendal 2002

I ledelsesperspektiv kunne det formuleres som:
”Lederens personlighed og relationskompetence kan betragtes som det fornemmeste instrument i ledelsesarbejdet.” (Vedfelt)

”Relationskompetence er en kompleks færdighed med mange facetter og kan finde sted på mange niveauer og til forskellige formål.
”Det råmateriale kan udvikles livet igennem og kan ses som særlige faglige kvalifikationer Det sker bl.a. gennem at arbejde med egne psykologiske problemer og sin evne til at sætte sig i andres sted. ”Det handler om at udvide opmærksomheden over for, hvad der sker i andre, og overfor blokeringer
i en selv, så man bliver bedre til at mærke og forstå, hvad den anden søger at udtrykke.”

Lederen. En autentisk personlighed.
Et trænet menneske, der kan skabe kontakt, tage den andens perspektiv, give accept og modspil på mange planer og samtidig være forbilledlig model.

Lederen som ressourcefinder.
Lederen skal have øje for og kunne og yde støtte il medarbejdernes personlige udvikling og skjulte ressourcer.

Lederen som Mester
En mester skal i er i filosofisk forstand være en troværdig rollemodel såvel på det menneskelige plan som på det faglige. Et socialt og fagligt spejl eks. for håndtering af konflikter, måden at tage sig af kriser, initiativtager til ændring og udvikling, forbillede med disciplin, alvor, humor, samt give opmærksomhed og være ressourcefinder.

De vigtigste indre repræsentationer er dem, der udvikles gennem interpersonelle relationer (billeder af det sociale – kulturen etc.)
Informationsteoretisk kan det betyde, at lederens adfærd kan virke initierende på en god kultur . Herved skabes en kode, der kan aktivere de indre systemer og virke støttende på identiteten.

Gode forbilleder danner integrerende baggrunde for medarbejdernes forståelse og aktiviteter.
Som i pædagogikken ”den integrerende baggrund” skal lederen hele tiden være på jagt efter spor, som viser noget om, hvad medarbejderen er optaget af.

Det tjenende princip
At lede er at tjene ”et højere formål.” I denne sammenhæng, skal det ikke forstås som, at lederen skal indfri alle krav og fordringer.
Ledelse er at påtage sig – at tage vare på den opgave, der er blevet én givet.

Ligeværdighed i asymetriske relationer
Trods det asymmetriske grundvilkår leder og medarbejdere indbyrdes, må relationene bygge på ligeværdighed. At kunne holde den nødvendige autoritet uden at være autoritær.
Vilje til samarbejde i alle relationer
Vilje til at ville se og forstå den andens perspektiv. Dvs. at finde ud af, hvad den anden føler og tænker, hvad den anden finder meningsfuldt og hvilken støtte, der kunne være behov for.

Respekt
Respektfuldhed i mødet – respekt for den andens integritet.
Værdig kommunikation.
Skabe og vedligeholde et herredømmefrit kommunikationsrum.
Tilgængelig.
At være tilgængelig er ikke det samme som at stå til rådighed til enhver tid – eller med ethvert krav.
Det handler om at være oprigtigt interesseret i medarbejderens virke, være fagpersonligt nærværende i de konkrete situationer, samt have vilje og fornemmelse for, hvornår egen behov og opgaver må træde i baggrunden for ”et større fælles.”
Balance mellem stræben og kompromis, det ønskværdige og det mulige.

Opmærksomhed og nærvær
Det man giver opmærksomhed, giver man liv.
”At åbne øjnene, og se det, der ligger umiddelbart lige for, det vi ikke tillægger betydning.
Det er de uforklarlige små steder. Det er ingenting, og alligevel er det så godt.
Men det sætter noget i gang – mærker vi.”
Peter Bastian.

Relationsorienteret
At kunne problematisere egen adfærd – se egen andel i relationen.
Se den anden, som én der bidrager med noget til det fælles liv/ressourcerne.
Tage den enkeltes kompetence og ressourcer alvorligt, også når det synes urimeligt eller uforstående.
Skabe konsensus i forhold til den enkelte og fællesskabet.

Kærlighed er den eneste virkelige løsning på mellemmenneskelige problemer.

Copyright Lianne Ervolder

Comments are closed.