Den terapeutiske samtaleform kan ses som eksemplarisk for den åbne samtale i sin grundform – også udenfor terapeutiske sammenhænge. Den terapeutiske samtale eller åbne samtale, indeholder nogle af de kriterier, som må være forudsætninger, der er tilstede, før vi overhovedet kan snakke om at forsøge at indfange et andet menneskes perspektiv.
I den terapeutiske samtale forsøger terapeuten at danne sig et billede at klientens ofte meget usammenhængende fremstilling. Finde spor. Her må terapeuten for det første stille sig åben og afventende, aflæse små signaler i kropssprog, hvor er energien, er klienten nærværende med det sagte, eller er det en præsentation af overbevisninger, konstruktioner eller et klientens idealbillede? Er der overensstemmelse mellem det sagte og det udtrykte?
Det personlige engagement og kontakten, støttet af en intuitiv indlevelse og forståelse fra terapeutens side, kan give et billede af det eller de spor, der kan forfølges yderligere.
Der skabes billeder af, hvad dette her handler om, som måske et øjeblik efter forkastes igen. Herefter stilles terapeuten sig selv spørgsmålet: ”Hvordan kan jeg eller skal jeg overhovedet gøre mig aktiv i dette her, så der kommer til at ske noget?”
Samtidig må ydmygheden bevares som en forudsætning for, at vi kan nærme os fænomener, uden at være skråsikker eller definere. Det betyder, at terapeuten vælger at få uddybet noget og lade andet være. Uden garanti for, at valget er rigtigt. Det beror på fornemmelse.
Hertil fordres indfølingsevne, skærpet opmærksomhed og evnen til at hengive sig i situationen, at kunne være tilstede og nærværende. At tune sig ind på den anden og forsøge at fange oplevelsesaspektet og følelserne forbundet med oplevelsen. Hvad sker der her ?

På den anden side fordres en personlig kompetence samt indsigt i egne reaktioner, følelser og normer. At kende sig selv, sine grænser og fordomme. At lægge sine forforståelser på hylden. Ro, opmærksomhed, lytten, god kontakt og respekt, er essentielle kvaliteter. Evnen til at være til stede i nuet, evnen til at være i kontakt, lytte, være opmærksom på kroppens sprog, og hvor især humor er medvirkende til at skabe en tryg og forløsende stemning.
Der kan siden stilles spørgsmål til klientens perspektiver, ønsker og forestillinger om det bedste og værste. Hvad er det, som opleves vigtigt? Hvordan er det for dig?

Copyright Lianne Ervolder