Supervision fra hjertes perspektiv

Supervision for behandlere

Jeg tilbyder supervisionsforløb af kortere eller længere varighed til terapeuter, psykologer, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

Supervisionen kan være individuel eller i gruppe. Sigtet er at træne anvendelse af ressourcerne i den ubevidste intelligens.

Dette stimulerer bl.a. din kreativitet som behandler og dermed muligheden for en frugtbar proces for dine klienter. Da du selv er det vigtigste redskab, og det er vigtigt, at du til stadighed arbejder med både din faglighed og din personlige udvikling.

Mødet mellem behandler og klient
Mødet eller det psykiske rum er af central betydning i relationen mellem behandler og klient. Det er samtidig også i det felt, hvor tvivlen kan tære på ressourcerne.
Supervisionen sigter derfor på at støtte de ressourcer, der er til stede hos den enkelte behandler, ud fra den hypotese, at en anerkendende og støttende spejling og ressourceorienteret feedback kan fremme den selvregulerende proces og skabe klarhed over de dilemmaer, som er en naturlig følge i dette arbejdsfelt.

Min supervisionsform er ofte kreativ og legende med opmærksomhed på den enkeltes ressourcer. Samtalen er den åbne og udforskende med bevidst dialog, spejling og feedback. Desuden kan indgå visualisering, tegneterapi og andre kreative tilgange.

Min terapeutiske tilgang hviler desuden på min intuitive indlevelse.
Jeg er certificeret supervisor fra Vedfelt Instituttet.
link

Sammen med Ameyo Barfoed-Dixon var jeg medstifter og underviser af den toårige certificerede supervisionsuddannelse ”Supervision fra sjælens perspektiv”, som løb af stablen fra 2021-2023. Link til artikel

Priser: Individuel supervision 75 min.  kr. 1.200   Gruppesupervision 1.5 time: kr. 1.500

Scroll to Top