Hvem tager sig af lederen?

Hvem tager sig af lederen, når lederen tager sig af personalet?

”Det er dejligt at føle, at det handler lige præcis om os og den enkelte på holdet, og det der fylder nu og her. Vi er jo så vant til i vores daglige ledelsespraksis, at det handler om andre: børn, forældre, personale, politik osv., så vi ofte glemmer at tænke på os selv.” (kursist)

Lederudvikling gennem ledertræning

Af Lianne Ervolder

En ledertræningsgruppe er et ’hellested’ for ledere og andre med ledelsesfunktioner i pædagogiske institutioner. Her er der mulighed for at koble af fra dagligdagens mange krav og forventninger. Gennem øvelser, meditation og drømmearbejde dannes udgangspunkt for fordybelse i forskellige aspekter af ledelsesarbejdet.
Gennem mange års arbejde med ledere i forbindelse med kurser, uddannelse, supervision og coaching, har jeg oplevet, at de fleste belastninger i ledelsesarbejdet er af psykisk art. Nogle er forbundet med en oplevelse af uoverkommelige opgaver samt krav og forventninger fra mange sider. Det kan være bekymringer for børns og personales trivsel eller bekymringer og negative forventninger til aspekter ud i fremtiden – områder, der alle berører personligheden dybt, hvorfor der kan være brug for støtte til at se sig selv som leder i nogle nye perspektiver. Selvindsigt ved at arbejde med sig selv gennem refleksioner over sin ledelsespraksis, kan medvirke til at forfine den menneskelige know how.
Ledertræning og lederudvikling er baseret på, at vi arbejder med personlig udvikling med udgangspunkt i dagligdagens ledelsesproblematikker samt de mere følsomme aspekter af ledelsesarbejdet.
At deltage i en ledertræningsgruppe er en personlig lederuddannelse, hvor det fornemmeste mål er at give deltagerne mulighed for at fordybe sig, vende opmærksomheden indad, mærke sig selv, mærke roen brede sig i kroppen og komme i balance. Og som en del af en gruppe: at kunne spejle sig i og identificere sig med tilsvarende ledelsesproblematikker
I forbindelse med denne artikel har jeg bedt nogle deltagere i den eksisterende gruppe om at beskrive deres oplevelser af at være deltagere i en personlig ledertræningsgruppe, samt hvilken betydning det har for deres daglige ledelsespraksis. Disse udsagn er, artiklen igennem, skrevet i kursiv.

Få fat i indre visdom

”Den kloge er ikke vis og den vise gør sig ikke klog,” siger et kinesisk ordsprog.
Mange lederuddannelser og lederkurser handler om at ’klæde lederen på’ til ledelsesarbejdet gennem en præsentation af en række ledelsesteorier, som lederen så kan spejle sig i. Denne tilgang underkender jeg selvfølgelig ikke, da det har en værdi i sig selv at reflektere over andres erfaringer og teoretiseren. Og sådan laver jeg da også stadigvæk lederkurser.
Ledertræning i gruppe har imidlertid et andet sigte. Det handler både om ’den ydre påklædning’ – som f.eks. at træne kommunikationsmåder, der på én gang har gennemslagskraft og er anerkendende. Det er fantastisk at opleve, hvordan små ændringer i kommunikationsformen kan skabe store forandringer i relationen.
Endvidere er der ’den indre vejledning’, hvor deltagerne gennem introspektion (indadskuen) mærker, hvad der er rigtigt i en given situation samt opnår en mulighed for at komme i kontakt med de uanede ressourcer, den ubevidste intelligens rummer (se senere i artiklen).

Gennem deltagelse i gruppen og kontinuerlig afprøvning af bl.a. meditation, drømmetydning, supervision og coaching, oplever vi en øget fokus, synlighed og indsigt i egne ressourcer og grænser. Vi føler os bedre rustet til de mere svære og ubehagelige samtaler, kan ved konfliktløsning finde redskaber, som er klare, konkrete og samtidig beskytte os selv. Det at mærke efter hos os selv – i større udstrækning end før vi deltog i gruppen – er en stor positiv ændring.”
”Jo klarere man er på sig selv, jo klarere har man også mulighed for at være i sin ledelsespraksis. At mødes, samarbejde og udveksle erfaringer med andre ledere er ligeledes utroligt vigtigt for os.”

Selvindsigt er:
– At få selvindsigt, kan bl.a. betyde, at du bliver opmærksomhed på uhensigtsmæssige handlemønstre og grundantagelser
– At en ændring i holdning og indstilling skaber ændring i adfærd og kommunikation
– At skærpe sin opmærksomhed på hvilke udfordringer, der opleves som udviklingsmuligheder og hvilke, der opleves som begrænsninger
– Blive klar på personlige egenskaber, relationskompetence og empati
Gruppeenergien har stor betydning for deltagernes udbytte. Alle problematikker, der rejses i gruppen, påvirker den enkelte. Der er tale om ’ parallelprocesser’, der dækker over det fænomen, at vi kan mærke og blive berørt af, hvordan en anden person har det. Dette har stor betydning for udvikling af medfølelse. Der er derfor også en meget rummelig og kærlig energi i gruppen.

”I gruppen er alle meget engagerede i de andres problematikker, og giver opbakning, løsningsforslag og belyser problematikkerne fra forskellige sider. Det kan hjælpe til en afklaring inde i en selv. Denne afklaring har stor betydning for ens ledelsespraksis i det daglige.”

Gruppen som arbejdsform

”Vi valgte netop deltagelse i gruppen, ud fra oplægget som var meget personligt udviklingsrelateret bl.a. ved brug af meditation og drømmetydning. Præsentation af arbejdsredskaber som er mentalt betinget, samt præsentation og træning af indre visualiseringsøvelser.

For at fremme de kreative ressourcer i det ubevidste, arbejder vi i gruppen med drømme, meditation, introspektion, visualisering og fantasirejser samt andre kreative tilgange: tegne, lege, kropsøvelser, dans og bevægelse
Ofte tager vi udgangspunkt i de drømme, deltagerne har med, og arbejder med dem – altid i et ledelsesfagligt perspektiv. Drømme er en af de mest pålidelige kilder til de problematikker, vi går og tumler med. Endvidere anviser drømmene altid hvilke muligheder og ressourcer, vi har at gøre godt med i forhold til den aktuelle problematik.
Det kan være godt at arbejde med sine drømme i en gruppe, idet de andres associationer kan udvide perspektiverne og dermed skabe nye erkendelser. Alene den blotte opmærksomhed på sine drømmes indhold i vågen tilstand kan være personlighedsudviklende. Jeg bruger en mangedimensional tolkningsmetode, som er udviklet af Ole Vedfelt. Den gør det muligt at anskue drømmene ud fra en række forskellige referencerammer og kontekster. Her altså den ledelsesfaglige referenceramme.

”Det vigtige i gruppen er den tætte og meget ærlige kontakt, som meget hurtigt blev etableret. Måske fordi vi alle kender dig og din undervisningsform fra tidligere, og har lyst til/interesserer os for meditation, fantasirejser, drømmetydning osv. Vi er derfor åbne for at gå ind i de forskellige ’seancer’, som ud over det den enkelte personligt får ud af det, også skaber et fællesskab.”

Rum for udfordring

Med Løgstrups ord handler det om ”at tage vare på det liv, som tilliden læger i din hånd.”
Jeg lægger vægt på at alt foregår i et ordentligt og udviklende klima samt at der skabes trygge rammer og rum for udfordring. Den enkeltes ’parathed’” respekteres med mulighed for at sige til og fra, hvilket jeg finder som en absolut forudsætning for skabelse af et rummeligt, trygt og kreativt miljø.
Som tidligere nævnt har gruppeprocesarbejdet og gruppedynamikken en central betydning, da det er en kilde til afgørende læring at kunne spejle sig i andres erfaringer, og derved samtidig blive klar på egne ressourcer og personlige udtryk.
Teorien knytter sig til de processer, der finder sted i gruppen.

”At der ikke er en endelig dagsorden til hver dag og hvert modul, giver plads til at favne gruppen efter behov, personlig udvikling og ønsker. Faglighed tilpasses efter behov, og der er plads til indsigt i den enkeltes erfaring, forskellighed og mulighed for engagement. ”

Det teoretiske grundlag

Mit teoretiske udgangspunkt er overvejende funderet i den Kybernetiske Psykologi, sådan som den er udviklet og beskrevet af Ole Vedfelt bl.a. i ”Ubevidst intelligens, du ved mere en du tror”. Det er en moderne, kompleks og mangedimensional teori, hvor jeg her vil forsøge at fremdrage nogle elementer, som har betydning for den måde jeg arbejder på.
Den kybernetiske forståelsesramme betragter personligheden eller krop-psyke som et system uadskilleligt forbundet i en helhed som et ’økosystem’, der er selvregulerende, selvhelbredende og selvskabende. Det selvregulerende og selvhelbredende princip samt det selvskabende princip gælder ikke kun menneskers krop og psyke. Det kendetegner alle levende organismer. Ligeledes gælder at alle levende organismer, at de interagerer og er dialog med omgivelserne.
Som konsekvens af denne forståelse må undervisningsrummet som ideal indeholde en anerkendende og empatisk relation. Her har underviseren betydning ved at være rollemodel med en anerkendende og støttende kommunikation, der igen kan virke tilbage på den selvregulerende proces i gruppen.
Den kybernetiske psykologi har udviklet særlige redskaber til at støtte den naturlige selvorganisering i forbindelse med selvudvikling, der udover det, der er forbundet med samtale og kommunikation, endvidere involverer kreative og mere indadvendte metoder som introspektion, visualisering m.m. I den kybernetiske psykologi kaldes det at operere på mange ”proceskanaler”

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer er to centrale begreber i den kybernetiske psykologi. Begge er ord, som i øjeblikket er på mode i den pædagogiske verden, hvorfor den egentlige betydning måske er i fare for at blive udvandet.
Den kybernetiske psykologi hviler på det menneskesyn, at et menneske grundlæggende kan forstås som et ressourcefyldt og socialt væsen i stadig udvikling. Og med forståelsen af psyken som et åbent system i konstant udveksling og dialog, og afhængig af omgivelsernes feedback, siger det noget om, hvor afhængige vi er af hinanden.
Endvidere fungerer det selvregulerende system på den måde, at det mest komplekse system – ”det ubevidste”, der kan bearbejde langt mere information – regulerer det mindre komplekse ”hverdagsbevidstheden”. Det ubevidste fungerer som et mangeartet netværk, der overordnet styrer vores handlinger, tanker og følelser.
Ressourcer er mere end bare et modeord og en del af tidens pædagogiske trend. På det overordnede plan vælger jeg betragte det som et udtryk for et skift i indstilling til pædagogisk arbejde. At se barnets ressourcer, at tage barnets perspektiv og tilsvarende i leder/medarbejder relationen. Det betyder ikke, at praksis på én gang har ændret sig. Det er en langsom og langvarig proces at vende en ’supertanker’. Intentionen om at dreje skibet, at dreje roret, foregår som bekendt længe før at vi kan se, at skibet er vendt.
Det vigtigste for mig er imidlertid den øgede opmærksomhed, der er på at se sig selv som part i en relation og det ’ressourcesøgende’ perspektiv frem for at lede efter fejl og uenigheder. Et skift i holdning og indstilling betyder nemlig på sigt et skift i adfærd og kommunikation.
Som en metafor for dette at have sin opmærksomhed på ressourcer, vil jeg beskrive, hvad der sker, når man er ’svampejæger’:
Hvert et år i efterårsferien går jeg på jagt efter de gode tragtkantareller i de svenske skove. Det tager altid lige lidt tid at indstille opmærksomheden på svampene. De ligner nemlig til forveksling de visne blade i skovbunden. Men så snart mine sanser er skærpet, og jeg har fået øje på den første klynge, falder det naturligt at stille skarpt på netop denne vidunderlige svamp, der kan bruges til meget. Og når først næsen er i skovbunden, dukker de op alle steder omkring mig.
Netop sådan er det med menneskets ressourcer. De er ofte skjult både for os selv og omgivelserne. Og der skal lidt træning til at stille skarpt på dem i begyndelsen. Men når man først har fået fjernet vanetænkningen og fortolkningernes slør, og vænnet sig til at se andre i dette perspektiv, åbner der sig en ny og berigende verden.
Det man giver opmærksomhed, giver man liv.
Det betyder i praksis, at det man fremhæver, vokser. Så hvis du f.eks. fremhæver forstyrrelser og uro i en børnegruppe ved hele tide at skælde ud og afbryde ’flowet’, er det dér opmærksomheden og energien går hen. Og uroen forstærkes. Det skyldes som tidligere nævnt, at psyken er et åbent system, der på det ubevidste plan selvregulerer sig på baggrund af feedback.

Justering og tuning

Vi arbejder i gruppen ikke med private problemer eller barndoms problematikker. Men gennem den måde vi arbejder på, er det muligt at afdække gamle holdninger og mønstre, som har fulgt os livet igennem, og som i de konkrete relationer ofte viser sig som problemer i adfærd og kommunikation. Disse ytringer kan i kybernetisk perspektiv ses som udtryk fra systemet (personligheden), om, at der er områder, der skal ’optimeres/balanceres’ som i en computer, hvor systemet fungerer lidt trægt, fordi der koks et eller andet sted.
Disse udtryk kan derfor betragtes som ’ressourcer’, idet de gør opmærksom på, at der er ubalancer. Og modtages de kærligt og accepterende, betyder det, ikke kun at uhensigtsmæssige vaner ændres, men andre områder trækkes med og ’opgraderes’.
Hvad enten det handler om lederens personlige udvikling med udgangspunkt i de faglige og ledelsesmæssige problematikker eller coaching og supervision, personlig eller pædagogisk sparring samt anerkendende kommunikation, er udgangspunktet altid at være ’ressourcefinder’.
For kun derved kan den selvregulerende proces lede til en ’optimering’ af personligheden på alle niveauer.

Arbejdsmiljø og stress

Stress, og årsagen til stress, betragtes i almindelighed som noget med at den stressede person oplever sig magtesløs, og opgaverne virker uoverkommelige eller uoverskuelige. Dette påvirker så igen den enkeltes oplevelse af kompetence, formåen og selvtillid. Og den onde spiral er i gang.
Det er selvfølgelig vigtigt at kende til symptomerne på stress, hvad der sker i kroppen, og de psykiske problemer forbundet hermed.
Ligesom det kan være aflastende at gøre noget for at ændre på de ydre faktorer. Få skabt sig et overblik over sin situation og opgaver, og ændre på noget organisatorisk.
Stress har også noget med personligheden at gøre.

”De ting og mennesker, vi har vanskelighed med er oftest et spejl af os selv.”

Stress beskrives ofte med symptomer og årsagen til disse. Der er imidlertid også et personlighedsmæssigt perspektiv, der bl.a. handler om vores vanetænkning og vanehandlinger.
Eksempelvis bliver jeg ofte stresset, fordi jeg har en ’uhensigtsmæssig’ vane med altid at gøre tingene i sidste øjeblik. Eller altid lige at skulle ordne et eller andet, lige før jeg skal ud af døren. Herefter er det nærliggende at opfatte mine medtrafikanter i trafikken, som nogle der står i vejen for, at jeg kan nå frem til tiden, selvom jeg inderst inde godt ved, at jeg bare kunne komme lidt før ud af døren.
Lad mig give et andet eksempel. Jeg har i mange år bildt mig selv ind, at jeg arbejder bedst under pres, så arbejdsopgaver bliver skubbet til lige før deadline. I nogle tilfælde kan det betyde, at jeg rider på den ’gode’ stress – den hvor kamphormonet øger min præstationsevne, og hvor den kreative bearbejdning af opgavens indhold hele tiden arbejder i baggrunden og kan give mig mange gode indfald.
Andre gange får jeg skubbet opgaven foran mig på en sådan måde, at jeg mister inspirationen. Opgaven opleves i stedet som en tung byrde, og jeg tappes for energi.
At blive bevidst om, at dette er et valg, jeg selv træffer, kan være første skridt til at ændre på dårlige vaner. Af andre stressfaktorer som vi selv skaber kan nævnes: at arbejde for meget, at ville gøre alting perfekt, at leve op til andres og egne forventninger, at komme for sent mm..

Forventninger og virkelighed

”Den der tager sorgerne på forskud, kan risikere at få dem to gange.” (Gajol logik)

En af de helt store stressfremmere er de forestillinger og bekymringer, vi gør os om fremtiden. Vi har forventninger og bekymringer, der relaterer sig i negative erfaringer fra fortiden. At opøve evnen til at forblive i nu’et og kun forholde sig til det, der sker lige her og nu, og hvad vi faktisk ved om den enkelte situation – contra hvad vi tror – kan eliminere megen frygt.
For vores tanker skaber forventninger og har det med at manifestere sig som virkelighed.
Også her handler selvindsigt om at kunne identificere sine forbehold og negative tanker. Kort og godt: at ændre sin indstilling.
Endelig er der alle de relationelle stressfaktorer, der handler om det, der sker i samspillet f.eks. i en institution, og som har indflydelse på lederens psykiske velbefindende. Det strækker sig fra mobning på forskellige niveauer, manipulation, sladder og måske skjulte dagordener. Det kan være belastninger forbundet med at have ansvar for andres trivsel og udvikling – f.eks. hvis et personalemedlem er i krise eller måske hele personalegruppen. At skulle klare konflikter blandt medarbejderne, i forældre- eller bestyrelsessammenhæng eller i andre ledelsesrelationer.

Stressminimering gennem selvindsigt

”Sidde stille. Intet at gøre. Græsset gror helt af sig selv.” (Taoistisk citat).
Når man oplever stress, mister man ofte vigtige forbindelser til sig selv. Stress virker selvforstærkende, og man bliver så at sige slynget ud af sig selv. Meditation og introspektion kan være adgangen til de tabte kilder. Kendskab til sig selv er en forudsætning for konstruktiv personlig udvikling og for at kunne indgå i meningsfyldte fællesskaber. Introspektion er en metode til at skabe selvindsigt. Med introspektion kan vi træne evnen til at mærke, hvad der virkelig fylder i sindet – til forskel fra hvad vi tror vi er optaget af. Introspektion – at ’vende blikket indad’ – er således forudsætningen for overhovedet at forstå sig selv, men også en støtte til at føle med og forstå andre.
Introspektion skærper bevidstheden om indre billeder, følelser og kropsfornemmelser. Det er en proces over tid. At orientere sig i det indre univers kræver øvelse og sensitivitet. Såvel introspektion som meditation er vægtige redskaber til minimere stress.

Man kan forsøge at mindske stress ved på det organisatoriske plan at ændre på systemer og procedurer samt at prioriterer opgaverne, samt ved at kende og fremelske sine ressourcer og gode egenskaber: sine succeserfaringer.
Det kan man få hjælp til gennem coaching, supervision samt personlig og faglig sparring.
Og så altså også ved at deltage i en ’ledertræningsgruppe’.

Hvad kan man så få ud af at være i en ledertræningsgruppe?

”Oplæg til indholdet for denne lederudviklingsgruppe var meget personligt relateret og ikke så bogligt/fagligt”.

Når jeg kalder det en ledertræningsgruppe og ikke lederkursus eller lederuddannelse, selvom det egentlig er begge dele, så er det fordi indholdet i stor udtrækning handler om lederens personfaglige vækst og selvudvikling i forhold til de problematikker, som kendetegner ledelsesarbejdet i institutioner. Især med vægt på de relationelle udfordringer, kommunikation, stress m.m.

”Det er lidt svært helt konkret at beskrive, hvad man får ud af kurset, men jeg mener, at jeg personligt får nogle redskaber, som jeg, fordi kurset er så intens, får “lagt ind” så de ligger i baghovedet og i hjertet, når jeg har brug for dem – ja nogle gange bruger jeg dem bare, fordi det er blevet naturligt for mig at tænke sådan og se tingene i forskellige perspektiver – Jeg udvikler mig, mens jeg er der, og får derfor større mulighed for at møde og tackle udfordringer på forskellig måde både privat og især i min ledelsespraksis.”

“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” (Løgstrup)

Handling mod forandring
– Lyt til sig selv
– Skab balance mellem lyst og pligt
– Hav opmærksomhed på dine prioriteringer
– Skab rum til meditation og introspektion
– Vær med i netværk – skab netværk

Copyright Lianne Ervolder

Denne artikel har været bragt i ”Institutionslederen” okt. 2005.

Artiklens forfatter er uddannelseskonsulent, underviser og foredragsholder. Lianne Ervolder, der er psykoterapeut og supervisor MPF (medlem af psykoterapeutforeningen), diplomuddannet og master i kybernetisk psykoterapi fra Vedfelt instituttet, pædagog og BA i Pædagogik, har gennem 25 år lavet kurser for personale i pædagogiske institutioner, lederuddannelse i flere kommuner samt for CVU. Desuden supervision og coaching af ledere og personale i institutioner, kommunikationstræning samt kurser for personalegruppe.

Comments are closed.