Størstedelen af den menneskelige kompetence og viden tilegnes ubevidst og starter allerede i fostertilstanden.
I en ny teori om vores ubevidste intelligens, bliver den vante forestilling om erkendelse og læring vendt helt på hovedet.

Ubevidste læreprocesser.
I barndommes mesterlære opøves en uvurderlig kompetence i livet.
Her læres social interaktion, kreative løsninger, initiativ, handlekraftighed eller det modsatte; passivitet og forsigtighed. Også forskellige udtryksformer, kulturelle normer og forståelsen af andres kropssprog bygger på en ikke bevidst menneskekundskab, som anlægges i den tidlige barndom.

I bogen “Ubevidst intelligens, du ved mere end du tror,” af Ole Vedfelt, beskrives det ubevidste som “et mangeartet netværk, der overordnet styrer vores handlinger, tanker og følelser. ”
Bogen præsenterer en omfattende teori om menneskets psyke og pointerer den umådelige betydning vores ubevidste kommunikation har for vores forståelse af verden og mødet med andre.
Til mængden af publikationer og teorier om læring, intelligens og kompetence, som i øjeblikket præger den pædagogiske debat, er Ole Vedfelts teori om ubevidst intelligens ikke alene et uddybende supplement, men på mange områder en epokegørende nytænkning.
På baggrund af en kybernetisk bevidsthedsteori, præsenteres en erkendelsesteori, der kan få betydning for hele vores forståelse af, hvordan mennesker lærer.
Ifølge kybernetikken om selvregulerende systemer, vil det altid være det mere komplekse system, der regulerer det mindre. Eftersom det ubevidste er et mere komplekst system, regulerer det bevidstheden.
Bogen sammenfatter og integrerer endvidere en række af de seneste års resultater fra spædbarnsforskningen, praksisforskningen og mesterlærefilosofien.
Ikke mindst for pædagoger, lærere og andre relationsarbejdere gælder det at have en særlig opmærksomhed på den ubevidste kommunikation i relationen.
Ifølge Ole Vedfelt retter barnet sin opmærksomhed mod udvalgte voksne som identifikationsmodeller, hvilket har en helt afgørende betydning for barnets ubevidste intelligens.
“Mennesket har en formidabel evne for ubevidst sansning. Vi opfatter på skjulte måder og med forrygende hast et utal af indtryk. Vi aflæser ubevidst andres kropssprog og afkoder deres følelser og intentioner. Dette påvirker vores holdninger og adfærd meget mere, end vi gør os klart. ”

Tidligt i livet opbygger vi en række forforståelser af alle de situationer, vi har oplevet.
Disse skemaer, som Ole Vedfelt kalder dem, ligger som et lager af ubevidste billeder eller skabeloner og aktiveres på mønstergenkendelse.
Hver gang vi befinder os i nye situationer eller står over for fremmede mennesker, henter vi det skema frem, som synes at passe som mønstergyldigt eksempel. Dette skema dominerer vores opfattelse af en situation indtil mere eller ny information lader et andet skema tager over.
I virkeligheden er de beslutninger, vi tager, og de holdninger vi har til andre mennesker, bestemt af de følelsesmæssige indtryk, vi får gennem ubevidst læsning af deres kropssprog.

Ubevidst intelligens og subliminal perception.
“Vi har en dyb, ubevidst vidensfond. En form for ubevidst intelligens, som ikke lader sig reducere, og som er bevidstheden langt overlegen.”
Vores almindelige hverdagsbevidsthed, kan ifølge Ole Vedfelt, kun holde styr på syv enkelte ting på én gang. Hvilket er det samme som at opfatte med en hastighed, der svarer til ca. 20 mindste enheder eller 20 bits information pr. sekund. I modsætning hertil opfatter vi gennem “subliminal perception” (under bevidsthedstærsklen) i helheder og billeder. Her er vi i stand til at modtage ti millioner bits pr. sekund. Subliminal perception er den sansning, som foregår uden bevidsthedens involvering. Den subliminale intelligens og hukommelse omfatter kropslig, visuel og følelsesmæssig perception.
Vi er konstant i gang med at scanne omverdenen. Med stor hastighed opfattes en umådelig mængde indtryk, hvoraf kun en meget lille del når vores bevidsthed.
“Den menneskelige psyke kan ses som et gigantisk informationsnetværk, der forgrener sig ned i kroppen og ud i omverdenen. ”
Det omfattende subliminale informationsindtag påvirker som tavs helhedspræget viden vores selvoplevelse og kommunikation. Den menneskelige virkelighed er en fortolket virkelighed. Mennesket søger som et neuralt netværk det input, der bedst matcher dets indre kriterier. Derfor kan vi klare os med ufuldstændig information, Vi udfylder blot hullerne med vores tavse viden om, hvordan tingene normalt hænger sammen.

Som mester, så lærling.
Den nyere spædbørnsforskning viser, at barnet kommer til verden med langt større evner end hidtil antaget og går i mesterlære som menneske hos sine nærmeste omsorgspersoner.
Mesterlæren er kendetegnet ved, at et utal af ”praksisenkeltheder” besættes med værdier, som varer resten af livet.
“Gennem en social og følelsesmæssig mesterlære bliver barnet i stand til at håndtere en stigende kompleksitet.”
Forældrene udgør naturligt barnets første mestre, siden tilføjes pædagoger, lærere og kammerater. Ole Vedfelt beskriver, hvordan barnet udvælger sig forbilleder. En eller få personer, hvis adfærd og værdier bliver model eller et mønster for, hvad det vil lære at være menneske på . Fra rollemodellerne samler barnet så informationer til et skema, som fungerer indtil barnet vælger nye rollemodeller.
“Efter indlæring, synker de erhvervede færdigheder ned i det ubevidste, hvor de fungerer som en tavs, men meget indflydelsesrig baggrund for al oplevelse og kommunikation med andre. “Den tavse viden” fungerer som en form for indre modeller, “skemaer”, eller “skabeloner” for, hvordan man senere forstår verden, og aktiveres ved “mønstergenkendelse.” skriver Ole Vedfelt.

Pædagoger og lærere som værdige identifikationsmodeller.
Med ovenstående i mente, får vi teori på det, vi altid har vidst (vores tavse viden).
At voksne er rollemodeller eller “læringsmodeller” for børnenes kompetence.
Det kræver værdige identifikationsmodeller. Men i den moderne markedstænkning, som også skoler og institutioner underlægges, impliceres krav om kvalitetsstyring, resultatvurdering og dokumentation af arbejdet. Det skal kunne dokumenteres, at vi skaber kompetente børn.
Disse, efter min opfattelse, kontrollerende snarere en støttende foranstaltninger, fjerner opmærksomheden fra det væsentlige i pædagogisk arbejde. Nemlig, at pædagogen eller læreren fuldt og helt kan hengive sig til interaktionen. Og med viden om den ubevidste kommunikations betydning for hele dannelsen, er det værd netop at rette opmærksomheden på det, der sker i relationen frem for at se efter resultater. Når kompetence i virkeligheden eksisterer som en tavs , ubevidst vidensfond, der primært tilegnes gennem subliminal perception, kan den alligevel ikke måles.

Relationskompetence.
Fra undersøgelser af, hvilken effekt psykoterapi har og hvilke terapeutiske retninger, der giver den mest vellykket terapi, har det vist sig, at terapeutens personlighed og evne til at involvere sig følelsesmæssigt er den vigtigste faktor. Her spiller relationskompetence en alt afgørende rolle. “Terapeutens personlighed og relationskompetence kan betragtes som det fornemmeste instrument i terapien.”
Måske ikke overraskende for relationsarbejdere som pædagoger. Og dog alligevel en særlig opmærksomhed værd.
“Relationskompetence.” Et godt ord at smage på i disse tider, hvor småbørns opvækst og kompetenceudvikling er blevet henvist til serviceområdet.
“Relationskompetence er en kompleks færdighed med mange facetter” siger Ole Vedfelt og fremhæver her såvel terapeutens, som lærerens og pædagogens evne til at lade sig personificere som en god person. “God person” skal her ikke forstås som en rar, idylliserende omsorgfuld person. Men et trænet menneske, der kan give accept og modspil på mange planer og samtidig være forbilledlig model. Relationskompetence er en evne man kan have større eller mindre medfødt talent for, siger han.
Den bliver trænet allerede i den første mesterlære med de nærmeste omsorgspersoner og udvikles videre i relationer livet igennem.
“Danske pædagoger er gode relationsarbejdere,” sagde min datter til mig efter en konference i Amsterdam om socialt opsøgende arbejde blandt hjemløse og misbrugere.
Til daglig er hun sygeplejerske på gadeplan og arbejder her tæt sammen med pædagoger.
Hun fremhæver pædagogers evne til at skabe kontakt, tage klientens perspektiv og samtidig give dem et troværdigt modspil.
“Det råmateriale kan udvikles livet igennem og kan ses som særlige faglige kvalifikationer” siger Ole Vedfelt. En videreudvikling af relationskompetence kan finde sted på mange niveauer og til forskellige formål. Det sker bedst i mesterlære samt gennem at arbejde med egne psykologiske problemer og sin evne til at sætte sig i andres sted. “Det handler om at udvide opmærksomheden over for, hvad der sker i andre, og overfor blokeringer i en selv, så man bliver bedre til at mærke og forstå, hvad den anden søger at udtrykke.”

Dette var blot få udvalgte områder af en omfattende og meget væsentligt teoridannelse . Specielt til alle relationsarbejdere har jeg sat fokus på den ubevidste sansnings betydning for hele den menneskelige dannelsesproces.
Bogen indeholder ligeledes væsentlige afsnit om mønsterbrydere og deres hjælpere og betydningen af “ressourceorienteret opmærksomhed.”

Denne artikel er den uforkortede udgave lavet til en af en kronik til Børn og Unge nr. 23 2001.

Copyright Lianne Ervolder

Ole Vedfelt:
Ubevidst intelligens. Du ved mere end du tror.
Gyldendal 2000
Ny udvidet udgave 2002