Om navnet Eppoché

EPPOCHÉ udspringer af Epoché, hvilket er det græske udtryk for “det direkte givne i oplevelsen, det umiddelbart sansende, en hvilen i nuet.”

Øjeblikke” er intens og ægte oplevelse, der kun varer få sekunder, men ofte afslører grundlæggende sandheder og selve oplevelsens natur.” (Stern 2004)

Navnet er valgt som metafor for den rene og fordomsfri kommunikation mellem mennesker. En kommunikation, der er renses for vurderinger, definitioner og domme. Senere i den græske filosofi udtrykker begrebet et etisk bud om at undlade at udtale sig bekræftende eller benægtende om det, som man ikke kan vide noget sikkert om. Og hvad ved vi egentlig om andre mennesker, som ikke er farvet af egne fortolkninger, holdninger og værdidomme.

“Iagttagelse uden øjeblikkelig vurdering er den højeste form for menneskelig intelligens.”

Hos Husserl (Fænomenologiens fader) betegner begrebet endvidere “den ydmyghed, som vi må indtage overfor naturens væsen.” De rene fænomener, som ikke underlægges fortolkninger. Den rene iagttagelse, fri for vurderinger og konklusioner. “Når vi fjerner fortolkningens filter, står vi tilbage med de rene fænomener, som kun kan beskrives enten i deres særegenhed eller individualitet, eller under hensyn til deres universelle væsen.” Husserl

Værdig kommunikation.
Med “værdig kommunikation” forstår jeg en kommunikationsform, der er funderet i menneskelig indføling og tolerance, frem for kritik og angreb. Hvilende på “denne ydmyghedens grund” bliver opgaven at tilstræbe en værdig kommunikation, byggende på indlevelse, forståelse og rummelighed, og som gør os i stand til at komme i kontakt med vores medfølende natur og selve det levendes skabende princip, som livskraften udtrykkes igennem. At skabe kontakt til hjertet og hjertets iboende ressourcer.

Af epoché kommer endvidere ordet epoke, som beskriver et betydningsfuldt eller skelsættende tidspunkt, hvorfra en ny udvikling eller en ny tidsepoke tager sin begyndelse. Mange mennesker har erfaret dette. Når vi arbejder bevidst med at ændre vores holdning og attitude til os selv og andre, bliver det efterfølgende møde og kontakten til andre mennesker kvalitativ anderledes. Hvilket får skelsættende betydning for samværet.

Comments are closed.