Lianne

Author Archives: Lianne

Dannelse og læring

Børn har brug for at blive “pakket ud – fremfor at blive pakket ind”  Nina Bentzon-Ehlers

Jeg kunne ønske mig en omfattende debat om, hvordan vi kunne indrette vores daginstitutioner og skoler, så dannelse og læringsbegrebet nuanceres til at rumme mere end et spørgmål om, hvordan vi “klarer” os i den internationale konkurrence mellem forskellige landes systemer. At debatten udfoldes omkring, hvordan institutioner og skoler kan skabe rum for mangfoldige læringsaktiviteter, hvor både hoved, hjerte, krop og hænder blive tilgodeset. Hvor det psykiske klima kan befordre en medmenneskelig, empatisk og rummelige indstilling til andre, og hvor børnene ikke konstant bliver vurderet, bedømt og sammenlignet.

Jeg håber, at fremtidens institutioner og skoler vil være udviklingssteder, hvor børnene undersøger, eksperimenterer, samarbejder, udfolder og fordyber sig i alle områder af livet – og i det at være menneske. Et sted hvor børnene  tilegner sig viden om- og færdigheder i at tilegne sig viden, IT kompetencer, håndværksmæssige, sociale og kommunikative kompetencer og ikke mindst kompetence i at tage vare på sig selv og hinanden (naturen, miljøet og vores jord). Hvor dannelsesaspektet er centralt i en global verden, hvor mangfoldige fortolkninger eksponeres på uigennemsigtige måder. En dannelses – og uddannelsesinstitution, der kan matche det moderne barns måde at lære på. Det kræver nærværende voksne at sparre med og spejle sig i

Fra debatindlæg  i politikken 1. Maj 2013 med titlen Historisk mulighed for at ændre folkeskolen  (Ervolder maj 2013).

 



 

Fredelig sameksistens starter i vuggestuen


 

 

 

 

 

Fredelig sameksistens starter i vuggestuen    

– Af Lianne Ervolder 

”Fire børn leger tog med stole på række. Pædagogen støtter børnenes leg ved at synge ”vil du med i toget, ja så kom…!

Louise lægger sine hænder på Jacobs stol foran, hvorfor Jacob reagerer med at slå hendes hånd væk. Pædagogen ser dette og siger åbent – spørgende. ”Nåh. Du kan ikke lide at Louise holder på din stol, Jacob???

Begge børn reflekterer lidt over dette og leger videre. 

Jacob fik hjælp til at forstå sin reaktion og Louise blev klar på, hvorfor Jacob blev vred.”

Børn er helt afhængige af, at vi voksne kan skabe et trygt rum, hvor de kan lære sig at blive menneske uden alt for mange nederlag. Det er forskningsmæssigt veldokumenteret, at vi påvirker hinanden med følelsesmæssig smitte, hvorfor det er fundamentalt for barnet at indgå i en værdsættende og rummende relation for dets psykiske sundhed og udvikling af sociale kompetencer.  Og som forhåbentlig igen kan modvirke mobning, konfliktskabende og voldelig adfærd senere i livet. Omfattende forskning peger på, at barnets tidlige tilknytningserfaringer og øvrige relationserfaringer har afgørende betydning for dets evne til at indgå i relationer som voksen. Nyere neuropsykologisk forskning viser, at man kan se en sammenhæng mellem positive relationer, hjernens udvikling og barnets personlighedsdannelse. Omsorgskompetence læres bl.a. gennem tilknytningspersoner i den tidlige barndom.

Udvikling af pædagogik I Vuggestuen Tietgensgade gennemførtes i 2009 – 2010 et pædagogisk udviklingsprojekt, omhandlende de lærerige eller gyldne øjeblikke med fokus på det der virker. Projektet havde til formål at øge opmærksomheden på kvaliteten af samspillet børn/voksne samt nærværets betydning, som et altafgørende fundament for barnets alsidige udviklingsrum og læringsmiljø (læreplans mål). Her var ligeledes et ønske om at udvikle og beskrive relevante metoder til at kvalificere den vuggestuepædagogiske praksis implementeret i forhold til de pædagogiske læreplaner, særligt barnets alsidige udvikling, barnets sociale kompetencer, sprog, samt krop og bevægelse.

Fra dette projekt er lavet 2 videofilm hver på 50 min. Begge indeholder eksempler på nærværende relationer samt anerkendende kommunikationsmåder mellem børn og voksne som eksemplariske modeller, der kan medvirke til at styrke voksnes evne til at skabe positive relationer.  Samt måder at kommunikere på, der kan virke befordrende på børns selvværd og oplevelse af sig selv. Her vises også eksempler på konflikter mellem børn, hvor den voksne gennem en indlevende og anerkendende kommunikation, kan vende en optakt til en konflikt til en positiv oplevelse for barnet, hvor det føler sig forstået og respekteret. Man kunne kalde det vejledt erfaring udi menneskekompetence. En usynlig men implicit social læring. Der vises eksempler på børns leg hvor 1.5 til 3 årige leger i flere timer, hvor legen er holdt sammen af den  voksne, der fungerer som fortælleren i denne ”dramaleg” om den farlige løve med de små løveunger, der indimellem både bliver trætte og må hvile sig, skal have løvemad, sejle på de store have fyldt med hajer og hvad der ellers hører til en god fortælling og leg. En leg som bliver gentaget af børnene senere uden den voksne.

Legen er livets spejl                                                                                                                Børn lærer gennem de samspil de indgår i. Ved at efterligne og øve sige, afprøve igen og igen. Vi leger lige… Legen er det mulighedsrum, hvor barnet kan afprøve verden ”som om”. Gerne og helst sammen med inspirerende voksne, når det er mindre børn vi taler om. De voksne skal vise børnene verden, og børnene er lærenemme. Det er de voksnes ansvar at vejlede og tilbyde aktiviteter, der passer til deres udviklingsniveau ++.  Det vil sige aktiviteter der matcher barnets nærmeste udviklingszone. Der hvor de skal stå lidt på tæer. Men det er også de voksnes ansvar at gå ved siden af børnene. Være observerende, lyttende og forsøge at forstå barnets verden. Med Løgstrups ord i ”Den etiske fordring.” “Med vores blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse…… Hvorfor der er en uudtalt, så at sige anonym fordring til os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger i vores hånd.” At tage vare på det liv, som tilliden lægger i din hånd implicerer at kunne forstå og se den andens perspektiv.

I vuggestuen er der endvidere brug for kommunikationsmåder, der henvender sig til alle børn og det enkelte barn på én gang. Man kunne kalde det en narrativ samtaleform. At kunne fortælle, dramatisere og synge med fagter og mimik, og herved skabe en stemning ovenover det hele, der kan holde børnenes opmærksomhed fanget, og hvor hvert enkelt barn oplever, at det er netop ham eller hende, der tales til. Sådan som vi også kender det fra den gode børneteaterkultur.

Særlige og for barnet betydningsbærende øjeblikke i pædagogiske relationer Pædagogisk arbejde rummer mange små enkelthandlinger, hvoraf en del kan sammenfattes under begrebet intuitiv ekspertise eller ”viden i praksis” tilegnet gennem mesterlæreprincippet. Godt pædagogisk arbejde er kendetegnet af gedigent pædagogisk håndværk suppleret med teoretisk viden i kontinuerlig udvikling gennem forskning, erfaring og refleksion over praksis.                                                                                              Livet i en vuggestue er en levende organisme, der består af en række møder mellem pædagoger og børn, hvor indholdet/aktiviteterne og relationen går hånd i hånd. Derfor er det selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvordan hverdagen organiseres. I de 31 år jeg har været konsulent og underviserer på kurser for pædagoger samt lavet personalekurser i måske mere end 500 institutioner, har jeg stort set altid mødt bevidste pædagoger, der ønskede at udføre deres fag med professionalitet og faglig stolthed.

Jeg har gennem årerne lavet rigtigt mange videooptagelser i vuggestuer, børnehaver samt fritidshjem og SFO. Jeg har derfor metervis af dokumentation for gedigent, bevidst og ofte meget inspirerende pædagogisk arbejde.

Hvad binder praksis sammen?  Da barnets liv i vuggestuen kan ses som en vigtig base for sociale fællesskaber og udvikling af venskaber, er det nødvendigt at se på den kultur, indretning og organisering, som skal skabe rammen for de forskellige pædagogiske aktiviteter og samlingsstunder. ”At sætte rummet”, som lederen af Vuggestuen Tietgensgade formulerede det, og at ”den voksne sætter sig op til! ” To vigtige statements, der i al sin enkelthed vil sige, at planlægge, organisere og indstille sig på dagens aktiviteter. Og som jeg ofte har set det, med udgangspunkt i pædagogernes iagttagelser af, hvad børnene er optaget af og med de overordnede læreplaner som basis.

Videofeedback som dokumentationsform.  At bruge videooptagelser som dokumentationsform har vist sig særlig velegnet, idet refleksionerne i forbindelse med videogennemgangen og de dermed visuelt indhøstede erfaringer øjeblikkeligt bliver implementeret i praksis dagen efter.  I Vuggestuen Tietgensgade   lod vi kameraets linse fange de tilsyneladende ubetydelige steder. Der, hvor der næsten ingenting sker, men som betyder det meste.  At fange de ”øjeblikke” som Stern beskriver som et ”kortvarigt, følelsesdybt møde,” mellem barn/børngruppen og pædagogen. Det møde, ”der handler om, hvad der sker på de øjeblikke, der kun varer nogle få sekunder, men som kan skabe betydnings-bærende oplevelser for barnet. (Stern, D. Det nuværende øjeblik. H.R.F. 2004).  Vi har især skærpet opmærksomheden på de situationer, hvor det ses, at pædagogen har blik for det, som optager barnet og som gives betydning gennem værdsættelse og måske endda begejstring. Og hvor dette tydeligt ses i den sproglige, kropslige og mimiske feedback. At pædagogen ved at udstråle hjertelighed og nærvær får børnene til at føle sig dybt inkluderet og set, og som igen har betydning for barnets oplevelse af sig selv og dets følelsesmæssige udvikling.

God pædagogik handler om viden, uddannelse og ledelse!

Lianne Ervolder  Konsulent, underviser og psykoterapeut MPF                                           Tidligere Seminarielærer pædagoguddannelsen.

 

Stress

Om Stress

Det er dejligt, at jeg nu kan præsentere min nye hjemmeside. Især da den har været rigtig længe undervejs.

Ind imellem oplevede jeg det både frustrerende og stressende, når jeg ikke lige kunne forstå, hvorfor ”teknikken” ikke virkede, som jeg havde forventet. De mange ny tekniske udtryk, ting der fungerede anderledes, end jeg var vant til med min gamle hjemmeside osv.

Ja. Det er sådan vi er indrettet. Der er en vis træghed i vores system, når gamle vaner skal ændres og nye indlæres. Heldigvis blev jeg også til tider meget ”tændt” på at skulle få det til at virke. Det blev pludselig interessant, når noget lykkes. Det måtte straks afprøves i andre sammenhænge. Jeg måtte bare lære mere, prøve mere, udforske mere.

Det er den gode STRESS om man så må sige. Stresshormonet Adrenalin pumpes ud i kroppen, skærper min overvågenhed og giver mig ekstraordinær styrke. ”Jeg er klar til udfordringen!”

Men sådan er det desværre ikke altid, når stresshormonerne er på spil.  Der er nemlig især to, vi skal være opmærksomme på. ADRANALIN OG KORTISOL. 

Adrenalin
Adrenalin er vores kamphormon, som udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne. Her hjælper det med at gøre kroppen ”kampklar” når hjernen registrerer og opfatter en situation som en trussel eller en udfordring. På den måde bliver vi i stand til at yde en ekstra indsats ved såvel  fysiske som  psykiske udfordringer og belastninger. Det gælder også indbildte bekymringer og udfordringer.

Pulsen stiger, vi sveder, trækker vejret hurtigere, blodtrykket stiger, hvilket betyder at blodet pumpes hurtigere rundt i muskler og op i hjernen. For det har vi brug for, når der er ”fare” på færde. Med adrenalin i vores blodbaner, frigiver leveren sukker og fedt til musklerne, så de kan yde en ekstra indsats og hjælper os til at klare en fysiske udfordring.

Adrenalin kan også forstærke vores følelser af vrede og irritation.

Så når vi taler om den gode stress, betyder det, at vi i ekstraordinære situationer får hjælp fra vores automatiske nervesystem til at klare de udfordringer, vi står overfor.

Men hvad så, hvis vi ikke kan klare udfordringerne? Eller oplever det sådan. Der er nemlig ingen forskel på, om vi reelt ikke kan klare en udfordring, eller vi blot forestiller os, at vi ikke kan.

Så træder kroppens andet kamphormon til  – ”KORTISOL”.

Kortisol er vigtig fordi det medvirker til at kroppen kan omsætte sukker og fedt til energi til musklerne.

Normalt vil kortisolniveauet i kroppen falde igen, når faren er overstået. Forbliver vi derimod i den overspændte stresstilstand i længere tid, komme vi ikke af med det forhøjede niveau af stresshormoner. Og det er farligt.

Kortisol er det stresshormon, som skader kroppen mest på lang sigt. Vi føler os udmattede og kan ikke slappe af, når kroppen producerer for meget kortisol. Ligeledes produceres kroppen store mængder kortisol ved vrede, angst og bekymringer. Samt ved for lidt søvn.

Kortisol er uomtvisteligt skadeligt, hvis det er i kroppen over længere tid. Vores immunforsvar  nedbrydes, og ved langvarig påvirkning nedbrydes hjerneceller i hippocampus, der kan skrumpe og blive skadet på en sådan måde, at det går ud over indlæring, hukommelse og koncentrationsvenen. Psykiske følgevirkninger som angst, depression, uro samt aktivering af gamle traumer er nogle af de mere ubehagelige konsekvenser.

Ja. Det er skræmmende. På min hjemmeside kan du under stress læse om, hvor mange mennesker der anslås årligt at rammes af stress.

MEN VIGTIGST. Du kan også læse om, hvordan du kommer af med stressen igen.

Lianne